AVIZ

EU øger nødhjælp til Gaza med knap 200 millioner kroner

SERBIA-EU-POLITICS-DIPLOMACY

Det oplyser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag i sin tale ved den årlige EU-ambassadørkonference.

– Med det bruger EU i alt 100 millioner euro (745 millioner kroner, red.) på humanitær støtte til de civile i Gaza.

– Den humanitære situation er kritisk. Dødstallet og det palæstinensiske folks lidelser er tragisk, siger hun.

Kommissionsformanden understreger desuden, at det både er vigtigt at stå bag Israel og at støtte de civile i Gaza.

– Mens Israel har retten til at bekæmpe Hamas, er det vigtigt, at det bestræbes at undgå civile dødsfald, lyder det fra von der Leyen

Ifølge nyhedsbureauet AFP oplyser det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza, at flere end 200 personer er blevet dræbt i israelske angreb natten til mandag.

Dermed nærmer antallet af dræbte sig 10.000 i Gaza.

Dødstallet er opgjort af sundhedsmyndighederne i Gaza og omfatter de personer, der har mistet livet under Israels militære offensiv, som blev iværksat efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober.

Hamas dræbte 7. oktober 1400 personer – mestendels civile – i det sydlige og centrale Israel, har de israelske myndigheder oplyst. Desuden tog den militante bevægelse 240 personer til fange.

EU har et ønske om, at der kan landes en tostatsløsning, som kan ende konflikten.

En tostatsløsning vil betyde, at israelere og palæstinensere får hver deres stat.

Under EU-topmødet i oktober blev det fastslået, at man vil afholde en fredskonference, hvor der vil blive arbejdet på en sådan løsning.

EU’s præsident, Charles Michel, blev på et pressemøde efter topmødet spurgt, om Hamas skulle have lov til at deltage.

Svaret var et klart nej.

– Hamas er en terrororganisation, derfor ser jeg ikke, at den har en rolle i et internationalt møde, sagde Michel.

Konferencen skal ifølge Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, finde sted om cirka seks måneder.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere