AVIZ

EU-lande aftaler nye regler for leveringsbude og taxachauffører

Beskæftigelsesudvalget har Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd
Beskæftigelsesudvalget har Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det oplyser EU-Rådet, hvor landene er repræsenteret, i en pressemeddelelse.

Formålet med loven er at sikre bedre arbejdsvilkår for dem, der udfører opgaver for digitale platforme som Uber og Wolt.

De tilbyder henholdsvis kørsel og levering af mad og dagligvarer.

EU anslår, at 28 millioner personer arbejder for digitale platforme i EU.

I dag er langt størstedelen af dem formelt set selvstændige, og de har derfor ikke krav på for eksempel sygedagpenge.

Mange af dem skal dog leve op til regler og krav, som var de ansatte.

Deri består problemet, som EU nu vil gøre op med.

Det skal ske ved blandt andet at gøre det nemmere at afgøre, om en platformsarbejder egentlig bør betragtes som en lønmodtager.

Landene foreslår, at en person som udgangspunkt får status som ansat, hvis vedkommendes tilknytning til den digitale platform opfylder mindst tre ud af syv kriterier.

Det kan for eksempel være, at der er regler for, hvordan platformsarbejderen skal være klædt eller opføre sig.

Hvis der er en øvre grænse for, hvad man kan tjene gennem platformen, vil det også indikere, at der er tale om et ansættelsesforhold.

Det vil være op til platformen at gøre rede for, hvorfor arbejderen ikke anses som en ansat.

Aftalen mellem landene er endnu et skridt på vejen mod en løsning på udfordringerne med “falske selvstændige”, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse mandag.

– Vi skal forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere, så det er godt, at der nu blandt medlemslandene er opbakning hertil, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

– Det er vigtigt, at dem, der reelt er lønmodtagere, også får de rettigheder, der følger med. Derfor er jeg optaget af, at vi i EU får skabt klarere rammer for platformsarbejde.

EU-Kommissionen anslår, at ud af de 28 millioner platformsarbejdere er 5,5 millioner forkert kategoriseret.

De betragtes altså som selvstændige, men er i praksis ansatte og bør derfor have krav på de samme rettigheder som andre lønmodtagere.

At landene mandag er blevet enige betyder ikke, at de nye regler er helt på plads. Der vil nu blive sat forhandlinger i gang med de folkevalgte i EU-Parlamentet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere