AVIZ

EU-ansatte skal blive indendørs efter skuddrab

BELGIUM-SHOOTING-CRIME

I sms’en beskrives drabene som et “terrorangreb”, hvilket sagen også efterforskes som.

Belgien har efter episoden hævet niveauet for terrortrussel til det højest mulige i Bruxelles, skriver Reuters.

Mindst en af personerne, som er blevet skudt, skal have haft en svensk landsholdstrøje på ifølge det lokale medie Sudinfo La Capitale, som viser billeder fra området.

Drabene skete tidligere mandag aften forud for Sveriges landskamp mod Belgien.

Første halvleg nåede at blive spillet, før Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, senere på aftenen meddelte, at kampen ikke spilles færdig mandag.

Den svenske sikkerhedstjeneste Säpo oplyser til Aftonbladet, at efterforskningen ligger ved det belgiske politi, men at man arbejder tæt sammen med sine internationale partnere.

Den mistænkte er fortsat på fri fod.

Ifølge anklagemyndigheden hævdede overfaldsmanden, at han var inspireret af Islamisk Stat.

– Tag hjem, og bliv hjemme, så længe truslen ikke er blevet udryddet, siger talsmand Eric van Duyse ifølge nyhedsbureauet.

Anklagemyndigheden oplyser yderligere, at én person blev såret i angrebet.

Ifølge Aftonbladets journalist Johan Flinck er der afspærret et stort område i det centrale Bruxelles. Samtidig er der blå lys “overalt”, oplyser han til det svenske medie.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fordømt drabet på det sociale medie X:

– I aften er mine tanker med familierne til de to ofre for dette foragtelige angreb i Bruxelles. Vi står sammen mod terror, skriver hun.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere