AVIZ

Erfaren S-politiker advarer Mette F. mod topstyring af partiet

Bjarne Laustsen

Sådan lyder det fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen, der snart fylder 70 år og er aktuel i den nye bog “Den Sidste Rustbanker”, der er skrevet af partifællen Rasmus Prehn.

Det skriver Politiken.

– Hvis folketingsmedlemmer bare skal sidde og vente på, at der kommer besked på deres iPhone om, hvad de nu skal mene, poste på de sociale medier eller rose Mette Frederiksen for, så giver det på sigt afmagt, frustration og nogle af de magtkampe, vi oplevede i 90’erne, siger Bjarne Laustsen i bogen.

– Nej, sæt nu folketingsgruppen i gang med at formulere politik, sende prøveballoner op og udfordre parnasset.

Bjarne Laustsen har siddet i Folketinget i 28 år, flest af alle i folketingsgruppen.

Han understreger også i bogen, at han er glad for Mette Frederiksens og hendes generelle retning for partiet.

Eksempelvis på spørgsmålet om udlændingepolitik erklærer han sig i bogen helt enig med Mette Frederiksens linje.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere