AVIZ

Emma Hayes bliver bedst betalte kvindelige fodboldtræner

FILE PHOTO: Women''s FA Cup - Final - Chelsea v Manchester United

Det oplyser det amerikanske fodboldforbund.

Den 47-årige londoner er en af de mest succesfulde trænere i sporten og har vundet 13 større trofæer med Chelsea i løbet af 11 sæsoner i den bedste kvindelige fodboldliga i England, WSL.

Hayes’ aftale udløber efter sigende tidligst i 2027.

Det amerikanske fodboldforbund har ikke bekræftet, hvad Hayes får i løn.

Men ifølge mediet Forbes kommer hun til at få lige så meget som mændenes landstræner, Gregg Berhalter, hvis løn i 2022 var opgjort som 1,6 millioner dollar om året. Beløbet ventes dog ifølge Forbes at være steget siden.

1,6 millioner dollar svarer til omkring 11 millioner kroner.

Til sammenligning får Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, ifølge Ekstra Bladet fem til seks millioner kroner om året.

– Det er en kæmpe ære at få muligheden for at få lov til at træne det mest utrolige hold i verdens fodboldhistorie, siger Hayes i en udtalelse.

– Jeg har drømt om muligheden for at træne USA i lang tid, så at få muligheden er en drøm, der bliver til virkelighed.

Allerede 4. november offentliggjorde Chelsea, at Hayes ville forlade klubben ved slutningen af sæsonen i maj.

Hayes erstatter i USA Vlatko Andonovski, der trådte af i dagene efter, at amerikanerne tabte til Sverige i ottendedelsfinalen ved kvindernes VM i Australien tidligere på året.

USA, der med sine fire VM-titler har rekorden for flest trofæer i turneringen, har aldrig før sluttet uden for podiepladserne.

Hayes ventes kun at nå stå i spidsen for amerikanerne i fire kampe før starten på OL i Paris i 2024.

USA har vundet guld ved OL i alt fire gange.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere