AVIZ

Egypten har modtaget hårdt sårede fra Gaza

TOPSHOT-ISRAEL-PALESTINIAN-GAZA-CONFLICT-FUNERAL

De sårede blev undersøgt af læger ved grænsen, inden de blev transporteret videre til forskellige hospitaler, siger embedsmanden.

Flere sårede ventes til Egypten sammen med personer, der har udenlandske pas.

Israels militær har gentagne gange opfordret civile til at søge mod den sydlige del af Gazastriben, fordi dets angreb har været rettet mod det nordlige Gaza.

Men hele Gazastriben mangler mad, vand og andre fornødenheder.

Grænseovergangen ved Rafah, hvor man kan passere og rejse ind i Egypten, blev genåbnet mandag, efter at den blev lukket lørdag. Den var i sidste uge åben fra onsdag frem til lørdag for hundredvis af udlændinge og mange hårdt sårede palæstinensere.

Den blev lukket lørdag på grund af en strid om ambulancers passage over grænsen.

Flere tusinde udlændinge venter på at kunne forlade Gaza.

Torsdag vurderede de egyptiske myndigheder, at der er tale om omkring 7000 udlændinge fra 60 forskellige lande.

Deriblandt er omkring 20 danskere, har Udenrigsministeriet tidligere oplyst. Indtil videre har der ikke været meldinger om, at danskere er blevet evakueret til Egypten.

Frankrigs udenrigsministerium oplyser mandag, at flere franskmænd, som har været savnede siden Hamas-angrebet i Israel den 7. oktober, er blevet erklæret døde. Dermed er antallet af franske ofre ved Hamas-angrebet på 40.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere