AVIZ

Efter et år i direktørstolen flirter Musk med videokald på X

FILE PHOTO: Tesla CEO and Twitter owner Elon Musk attends the VivaTech conference in Paris

I denne uge lød det, at det sociale medie kan være på vej til at udvide platformen til også at rumme video- og lydopkald, skriver nyhedsbureauet AFP.

– En tidlig version af video og lydopkald på X, har Musk skrevet i et opslag, der indeholder et skærmbillede, hvor funktionen er en mulighed.

Siden har nyhedsbureauet dog ikke kunnet finde funktionen, skrev AFP onsdag.

Elon Musk ændrede i juli Twitter til i stedet at hedde X. Her oplyste han, at det ville blive en “alting app” inspireret af den kinesiske app WeChat, som både skal være et socialt medie – men også et sted, hvor man kan styre sine finanser.

Siden Musk købte Twitter i oktober 2022 er selskabets annonceforretning kollapset, fordi annoncører har været utilfredse med Musks ledelsesstil. Elon Musk har blandt andet foretaget massefyringer.

Milliardæren har flyttet det sociale medie mere og mere i retningen af en platform, hvor den enkelte bruger betaler for at kunne bruge de forskellige funktioner, i jagten på at finansiere tabet fra mistede annonceindtægter.

I forbindelse med købet meldte Musk store ambitioner ud for det sociale medie. Han lovede at ville “besejre” de falske konti og spamrobotterne.

Derudover ville han offentliggøre algoritmerne, som står for udvælgelsen af indhold på mediet, og forsøge at modvirke ekkokammertendenser på mediet.

Den omdiskuterede erhvervsmand er også direktør for elbilselskabet Tesla og rumfartsselskabet SpaceX.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere