AVIZ

DRCongo har indledt valg midt under åbne konflikter

TOPSHOT-DRCONGO-VOTE

Omkring 44 millioner af de 100 millioner indbyggere er registreret som vælgere ved valget, hvor der både skal vælges præsident, nyt parlament, nye provinsforsamlinger samt nye lokalråd.

I alt er over 100.000 kandidater opstillet ved valgene, og der ventes først at foreligge endelige resultater om adskillige dage.

En lang række observationsgrupper følger valghandlingerne – heriblandt en sammenslutning af katolske og protestantiske kirker, som stiller med 25.000 valgobservatører.

Den siddende præsident, Felix Tshisekedi, der genopstiller til en ny periode, står over for en splittet opposition. Tshisekedi udfordres af oppositionsleder Martin Fayulu og nobelprisvinder Denis Mukwege.

DRCongos regering har bedt FN om at trække de fredsbevarende styrker i landet hjem.

Regeringen mener, at styrken er ineffektiv, og at soldaterne ikke har formået at skabe fred i de østlige dele af landet.

Det er en kritik, der lyder som den, andre afrikanske lande har fremsat – blandt andet Mali.

Konflikten i de østlige dele af DRCongo har raset i årtier. Valghandlinger finder også sted i provinserne i de konflikthærgede østlige dele af landet.

Adrienne Watson, talsperson for Det Hvide Hus og det nationale sikkerhedsråd, siger, at USA vil fortsætte med at bruge efterretninger og diplomatiske ressourcer på at overvåge våbenhvilen.

Våbenhvilen blev indledt mandag i denne uge, og den åbner for, at styrker, som besætter Mushaki-området og vejen RP1030, kan trækkes ud.

DRCongo beskylder Rwanda for at støtte den tutsiledede oprørsgruppe M23, som de seneste år har taget kontrol over store områder i den østlige del af landet. Andre grupper knyttes til Islamisk Stat, IS.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere