AVIZ

DMI: Vi har haft masser af sol – men nu skifter vejret

Vejrbilleder
Vejrbilleder (Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Der er et vejrskifte i vente den kommende weekend. Det fortæller Mille Jensen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Vi har haft sol i rigtig mange dage i den her uge. Fredag bliver sidste dag med sol. Allerede lørdag kommer skyer ind over landet, og måske endda i Vestjylland kommer der en lille smule regn, siger hun.

– Regnen spreder sig så til resten af landet natten til søndag, som vil stå på regn og byger det meste af dagen, siger Mille Jensen.

Det er et højtryk nord og nordvest for Danmark, der har givet tørt og lunt forårsvejr.

Det højtryk svækkes dog i weekenden, og fra søndag ventes et lavtryk og fronter at nå landet fra vest. Det giver gradvist koldere og mere ustadigt vejr.

Vil man nå at nyde de sidste solstråler, skal man slå til fredag.

– Her bliver det solrigt. Der er ikke så meget mere at sige til det. Temperaturen bliver op til 16 grader – måske lidt højere, måske lidt lavere ved nogle kyster, siger Mille Jensen.

Lørdag starter også solrig, men bliver efterhånden mere skyet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere