AVIZ

84-årig mand brænder inde i rækkehus i Augustenborg

Køretøjer og udstyr fra Hovedstadens Beredskab fotograferet på brandstationen i Glostrup, fredag den 20. november 2020.
Køretøjer og udstyr fra Hovedstadens Beredskab fotograferet på brandstationen i Glostrup, fredag den 20. november 2020. (Emil Helms/Ritzau Scanpix)

En mand på 84-årig er afgået ved døden, efter at han brændte inde i et rækkehus i Augustenborg på Als i Sønderjylland sent torsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt tidligt fredag morgen.

Politiet modtog en anmeldelse om et røgfyldt hus torsdag klokken 23.31.

– Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at branden formentlig er startet i sengen. Så kommer brandvæsenet og trækker beboeren ud. Han bliver erklæret død på stedet, siger vagtchefen.

Den 84-årige mand boede alene. Hans pårørende er underrettet.

– Vi har en formodning om, at rygning er årsagen. Han røg i hvert fald. Men vi kan ikke sige noget endeligt, før teknikerne er færdige med deres undersøgelser, siger Sune Loklindt.

Huset er kraftigt sodskadet, men står stadig.

Det er fredag morgen fortsat afspærret, og politiet afventer en undersøgelse fra teknikerne.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere