AVIZ

Den kommende uge har regn nok til hele Danmark

Regn og blæst rammer København

Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marielle Fournier.

– Det er meget klassisk efterårsvejr.

– Det er svært at give et bud på, hvem der får bedst vejr, for alle skal nok få regn. Bygerne kommer vestfra. Det vidner om, at der kommer en del til de vestlige egne, og så mister de måske lidt pusten, når de kommer til øst, siger Marielle Fournier.

Det bliver altså en våd omgang – men også mulighed for lidt sol til de fleste, spår meteorologen.

Mandag, tirsdag og onsdag kommer til at ligne hinanden rigtige meget med spredte byger, hvor solen godt kan kigge frem af og til.

Vinden bliver sydvestlig og let til frisk. I syd kan den blive hård.

– Om dagen ligger temperaturen på omkring 10 grader, om natten bliver det rimelig varmt omkring de otte grader, siger Marielle Fournier.

Onsdag aften og natten til torsdag rammer en front med regn fra vest.

– Så det giver lidt flere udbredte skyer og lidt mere udbredt regn – stadigvæk med let til frisk vind, siger Marielle Fournier.

Lidt bedre bliver vejret dog herefter.

– På bagsiden af det torsdag skulle det gerne – ikke klare op – men gå tilbage til den type vejr, vi har haft mandag, tirsdag og onsdag, siger Marielle Fournier.

Efteråret trådte for alvor i karakter i efterårsferien, der bød på en insisterende østenvind, forhøjet vandstand og regn næsten alle dage.

Samlet endte oktober på 148,1 millimeter regn, hvilket gør det til den femte vådeste oktober siden målingerne startede i 1874, skriver DMI på dets hjemmeside.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere