AVIZ

Danske curlingkvinder fortsætter VM-nedtur mod USA

WEB_SPORT
WEB_SPORT (10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix)

Skipper Madeleine Dupont og hendes holdkammerater tabte tirsdag aften for fjerde gang i træk, da det blev 2-7 mod USA. Tidligere på dagen blev det til et 5-7-nederlag til Italien.

Med kun to sejre i seks kampe er danskerne nede på en tiendeplads i turneringen. Der er dog stadig seks kampe til at rette op på miseren for de regerende europamestre.

Mod USA kom Danmark sløjt fra start og var bagud 0-3 efter de første to ender. Ved pausen førte USA med 4-2, og da amerikanerne dernæst vandt den sjette ende med 3-0, valgte Dupont og co. at give op.

Nu skal holdet rejse sig inden onsdag, hvor der er yderligere to kampe på programmet. Fra morgenstunden skal danskerne op imod Tyskland, inden New Zealand venter onsdag aften.

Det er Madeleine Dupont, Denise Dupont, My Larsen og Mathilde Halse, der sammen med reserven Jasmin Lander udgør det danske mandskab ved VM. Holdet vandt sidste år EM-guld

/ritzau/

Andre læser også