AVIZ

Dansk ishockeytalent er valgt i anden runde af NHL-draft

Ishockeylandsholdet møder Slovenien
Ishockeylandsholdet møder Slovenien (Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Den 18-årige danske ishockeyspiller er torsdag eftermiddag dansk tid blevet draftet til den amerikanske ishockeyliga, NHL, som nummer 52.

Det er klubben Seattle Kraken, der har peget på centeren i anden runde.

Ikke siden 2019-draften er en dansker blevet valgt. I 2019 blev både Mads Søgaard og Frederik Dichow draftet. For Mads Søgaards vedkommende var det også i anden runde – som nummer 37.

NHL afholder en draft hvert år efter sæsonen, hvor klubberne på skift vælger unge talenter til at forstærke holdet.

I Seattle Kraken kan Oscar Fisker Mølgaard blive holdkammerat med Oliver Bjorkstrand, der har været i klubben i en enkelt sæson.

Det var ventet, at Oscar Fisker Mølgaard ville blive taget senest en gang i anden runde.

Og da den prestigefyldte første runde løb af stablen natten til torsdag dansk tid, var det, uden at landsholdsspillerens navn blev råbt op.

Den 17-årige canadier Connor Bedard blev valgt som den første spiller. Han skal nu repræsentere Chicago Blackhawks.

Oscar Fisker Mølgaard spiller i svenske HV71 og var med landsholdet til VM i Finland i maj.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere