Fremover vil den blot være en smitsom sygdom ifølge den definition, der er i epidemiloven. Den ændrede kategorisering blev meldt ud i starten af marts og er med overgangen fra fredag til lørdag trådt i kraft.
Ifølge epidemiloven er der ved alment farlige sygdomme mulighed for at indføre en række særlige foranstaltninger.
Eksempelvis kan der udstedes påbud om isolation, og der er udvidet adgang til, at myndigheder kan dele personoplysninger.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere fortalt, at den nye kategorisering af covid-19 ikke betyder, at corona er væk.
Men ændringen afspejler, at den ikke længere er nogen stor trussel mod samfundet.
Epidemiloven arbejder med tre forskellige kategorier.
Der er de smitsomme sygdomme, hvor altså covid-19 nu er, og som også influenza hører under. Og så er der de alment farlige sygdomme, som corona har hørt under det seneste års tid.
Den tredje kategori er en samfundskritisk sygdom. Den hørte covid-19 til indtil starten af 2022. Sygdomme i denne kategori risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af samfundsfunktioner, lyder det i definitionen.
Med nedklassificeringen markeres en milepæl i dansk coronahistorie.
Det har været tre år, der har ændret samfundet på godt og ondt, siger Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet, som har forsket i danskernes holdninger, tillid og adfærd under corona.
Det er kendt stof, at der er grupper, som har fået en større mistillid til systemet og den politiske top. Men der er også positive aftryk af krisen, påminder han:
– Det er vigtigt at sige, at vi ikke kun er blevet dårligere rustet. Der er noget i vores data, der tyder på, at det at komme igennem en krise giver os tiltro til egne evner til at håndtere stor turbulens.
– Så mens vi har tæret lidt på tillidsressourcen, har den enkelte fået en oplevelse af, at det her kan vi faktisk godt, siger han og nævner specifikt den yngre generation, der har oplevet at stå igennem en alvorlig situation.
På den måde står vi på nogle områder svagere og på andre stærkere til nye kriseperioder, siger Michael Bang Petersen.
– Der er jo nok af kriser i horisonten, og nogle af dem står vi allerede i, slutter han.
/ritzau/
Andre læser også
