AVIZ

Britisk premierminister udtrykker solidaritet med Israel i Tel Aviv

British Prime Minister Rishi Sunak arrives in Israel

I samtalerne vil han understrege, at lederne i Mellemøsten må undgå en optrapning af konflikten mellem Israel og Hamas. Han vil også appellere til, at israelerne lader nødhjælp komme ind i Gazastriben. Det oplyser Sunaks kontor ifølge en udtalelse fra premierministerens kontor.

Sunak er kommet med kraftige fordømmelser af Hamas-angrebet på Israel 7. oktober, men han har ikke villet fordømme Israels angreb på Hamas i Gazastriben.

Den britiske premierminister underskrev tidligere på måneden sammen med USA og de store EU-lande en erklæring om at forblive forenet og koordineret som allierede og fælles venner af Israel.

– Jeg er her først og fremmest for at tilkendegive min solidaritet med den israelske befolkning. I har været udsat for en ubeskrivelig, skrækkelig terrorhandling, og jeg ønsker, at I skal vide, at Storbritannien og jeg står bag jer, sagde Sunak til israelske journalister ved ankomsten.

Den britiske regeringschef, som også skal besøge andre hovedstæder i regionen, sagde, at en eksplosion tirsdag, som dræbte og sårede mange palæstinensere på et hospital i Gaza, burde være et afgørende skifte for lederne i Mellemøsten og andre steder i verden til at stå sammen om at forhindre endnu en farlig optrapning af konflikten.

– Enhver civilperson, der bliver dræbt, er en tragedie. Og alt for mange liv er gået tabt efter den frygtelige terrorhandling, som Hamas begik, pointerede Sunak med henvisning til angrebet 7. oktober. Han opfordrer også til, at humanitær hjælp kommer til Gaza via Egypten så hurtigt som muligt.

Mindst syv britiske statsborgere er blevet dræbt, og mindst ni er stadig savnet efter angrebet på Israel.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere