AVIZ

Beredskab bruger også søndag på at fjerne vand efter stormflod

Denmark. Heavy wind and increased water levels on its way.

Det siger Martin Vang Nielsen, sektionschef i styrelsen.

– Vores hovedfokus er at få pumpet vandet væk, men samtidig er vi også i gang med at få pakket vores dæmninger ned. Det er en omfattende opgave, lyder det.

Beredskabet pumper vand væk ved Hejsager Strand, Sønderballe Strand, Djernes Strand samt Aarøsund, der alle ligger ved Haderslev.

Samme opgave udføres omkring Runeklint og Faxe Ladeplads på Sydsjælland.

Klokken 8 søndag morgen var der indsat i alt 170 personer til de forskellige opgaver.

Oversvømmelserne i særligt den sydlige del af landet er blevet forværret af, at den høje vandstand var ledsaget af en storm, forklarer Martin Vang Nielsen.

– Der er kommet en kæmpe påvirkning, i og med at bølgerne har været med til at presse vandet ind, siger han.

Fredag blev Danmark ramt af et voldsomt uvejr, der ruskede i træerne og fik vandstanden til at stige langs flere kyster.

Vandstanden nåede i mange områder et niveau, der var mere end to meter over normalen. Det betyder, at der har været tale om en såkaldt 100-års-hændelse.

Niveauet for en 100-års-hændelse er 1,62 meter ifølge Højvandsstatistikken.

Data fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at Haderslev var et af de hårdest ramte områder i landet. Her nåede vandstanden 2,14 meter over normalen.

Sønderborg, Aabenraa, Hesnæs på Falster og Fynshav var også i høj grad udsat for historisk høj vandstand.

Martin Vand Nielsen vil ikke sætte ord på, hvor lang tid pumpeopgaven kommer til at tage.

Det kan nemlig afstedkomme andre arbejdsopgaver, og derfor kan det være svært at fastsætte en præcis tidshorisont, lyder det.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere