AVIZ

Antallet af lønmodtagere er tæt på tre millioner

PLUS Sparerunde på jobcentre skal betale pension
PLUS Sparerunde på jobcentre skal betale pension (Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Fra marts til april steg antallet af lønmodtagere således på ny – denne gang med 800 personer.

Dermed var der 2.986.500 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Det viser tal fra Danmarks Statistik onsdag morgen.

Stigningen er ikke helt så stor som for en måned siden. Fra februar til marts steg antallet af lønmodtagere nemlig med 4800 personer.

Men det betyder, at arbejdsmarkedet fortsat trodser et svækket privatforbrug og økonomisk usikkerhed.

Hos Dansk Industri er det forventningen, at man runder tre millioner lønmodtagere senere i 2023.

– Det bliver mere og mere sandsynligt, at vi i år runder tre millioner lønmodtagere i Danmark. Det er en milepæl, som stort set ingen havde forudset i starten af året, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, vurderer dog, at beskæftigelsen vil falde i løbet af 2023.

– Desværre er det fortsat vores forventning, at vi vil se en lavere beskæftigelse i løbet af 2023, i takt med at økonomien bremser mere op, siger han i en skriftlig kommentar.

– Samtidig er der udsigt til lønstigninger på omkring fem procent på det private arbejdsmarked.

– Det vil i så fald være de største siden før finanskrisen, og det bør altså også lægge en vis dæmper på virksomhedernes evne og lyst til at ansætte. Heldigvis tyder meget dog på, at det ikke bliver specielt slemt, siger Søren Kristensen.

Dermed tegner økonomernes forskellige forudsigelser stadig et billede af, at usikkerheden i økonomien fortsat er til stede.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere