AVIZ

Anklagemyndighed vil have afsat 18 retsdage til Emilie Meng-sag

Reaktioner ved grundlovsforhør i byretten i Næstved

Det skriver Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Der er endnu ikke rejst tiltale mod den 32-årige mand, der er sigtet for drabet på Emilie Meng. Han er også sigtet for at have forsøgt at bortføre og voldtage en 15-årig pige ved en efterskole i Sorø og for at have kidnappet og voldtaget en 13-årig pige i april 2023.

Men for at forkorte tiden, der kommer til at gå mellem en eventuel tiltalerejsning, og til at retssagen kan gå i gang, har man anmodet om allerede nu at få reserveret nogle dage i retten, lyder det.

Anklagemyndigheden vil have afsat 18 retsdage efter 1. april næste år.

– Der er tale om en omfangsrig sag, der vedrører flere forurettede. Det er helt normal praksis, at vi beder retten om en forhåndsberammelse i større sager, også selv om vi ikke har taget endeligt stilling til tiltalespørgsmålet, siger specialanklager Susanne Bluhm i pressemeddelelsen.

Anklagemyndigheden kalder hele sagen for “Kirkerupsagskomplekset” i sin pressemeddelelse mandag. Anmodningen om det, der formelt hedder en forhåndsberammelse, er fremsendt i samråd med den 32-åriges forsvarsadvokat, oplyser anklagemyndigheden.

Den 32-årige mand har været varetægtsfængslet, siden han i april blev anholdt i forbindelse med bortførelsen af den 13-årige pige, som politiet fandt i mandens hjem.

I forlængelse af anholdelsen i april foretog politiet en efterforskning af andre sager, og det førte til, at manden også blev sigtet for drabet på Emilie Meng og i sagen fra Sorø.

Den 32-årige har flere gange frivilligt valgt at forlænge varetægtsfængslingen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere