Det skriver den 35-årige angriber, som i dag spiller i Benfica i Portugal, torsdag aften i et opslag på Instagram.
– Copa America bliver sidste gang, jeg trækker i Argentina-trøjen.
– Med smerte i sjælen og en klump i halsen vinker jeg farvel til det smukkeste, der er sket for mig i min karriere.
– At have den på, svede i den og mærke den med al min stolthed, skriver han.
Copa America skal spilles til sommer næste år.
Di Maria har spillet 136 kampe for Argentina, siden han fik debut for landsholdet i 2008.
Med holdet har han spillet ved fire verdensmesterskaber, hvor han vandt det seneste i 2022.
Han og Argentina er desuden forsvarende Copa America-mestre, når de spiller med om trofæet i USA næste år.
Angel Di Maria har spillet i flere store europæiske klubber som Real Madrid, PSG, Manchester United og Juventus.
Han var en del af det argentinske landshold, som klarede sig hele vejen til finalen ved VM i Brasilien i 2014.
En lårskade i kvartfinalen holdt ham dog ude af resten af turneringen, og han var derfor magtesløs i at forhindre finalenederlaget til Tyskland.
Ved VM i Rusland i 2018 var han også med. Hans mål mod Frankrig kunne dog ikke forhindre, at det sydamerikanske mandskab røg ud af turneringen mod Frankrig allerede i ottendedelsfinalen.
Højdepunktet i landsholdskarrieren kom dog sidste år i december, da Argentina fik revanche over Frankrig i VM-finalen i Qatar.
Di Maria fremtvang et straffespark og scorede et mål, inden Argentina vandt finalen efter straffesparkskonkurrence.
/ritzau/
Andre læser også