AVIZ

Anders Antonsen skuffer fælt ved European Games og er ude

BADMINTON-SIN-OPEN
BADMINTON-SIN-OPEN (Roslan Rahman/Ritzau Scanpix)

Det står fast, efter at den forsvarende mester fra Danmark tabte første sæt i onsdagens sidste gruppekamp til finske Kalle Koljonen.

Antonsen vandt European Games i 2019 og er andenseedet i årets udgave. Landsmanden Viktor Axelsen er førsteseedet.

Men danskeren, der er nummer 16 i verden, tabte første sæt 15-21 til den finske spiller, som blot er nummer 68 i verden, og som hidtil havde tabt de tre første indbyrdes kampe mellem de to spillere.

Tirsdag tabte Antonsen 19-21, 19-21 til svenske Felix Burestedt, verdens nummer 78, og det er netop Burestedt og Koljonen, som går videre til ottendedelsfinalen.

Mens Antonsen er ude, så går det bedre for andenseedede Mia Blichfeldt i kvindernes singlerække.

Blichfeldt er ligeledes forsvarende mester, og hun vandt onsdag 21-5, 21-6 over verdens nummer 216, Kim Schmidt fra Luxembourg. Dermed er Blichfeldt sikkert videre med lutter sejre i gruppespillet.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere