Målet er en tryggere og mere stille storby.
– En fartgrænse på 30 kilometer i timen er nødvendig, fordi der bliver stadig flere indbyggere i byen, hvorved risikoen for trafikulykker bliver øget, siger Melanie van der Horst, som trafikansvarligt byrådsmedlem i Amsterdam.
Der blev torsdag aften opstillet 4500 nye skilte forskellige steder i byen i forbindelse med den nye fartgrænse.
Der blev sidste år registreret 4.800 trafikulykker, hvor der blev ringet efter en ambulance. Mindst 15 mennesker blev dræbt i Amsterdams trafik.
Den nye lave fartgrænse vil blive indført i omkring 80 procent af byens gader og stræder, mens der på visse større gader vil blive bibeholdt en fartgrænse på 50 kilometer.
Der er også særlige regler for bybusser, sporvogne og taxi’er – men kun når de kører i særlige vognbaner.
Gader og stræder i store dele af byens centrum har længe været gågader og bilfri zoner eller såkaldte “fietsstraten”, hvor cykler har forrang frem for biler.
Antallet af indbyggere i Amsterdam er for øjeblikket på omkring 800.000 Byen besøges årligt af mindst 20 millioner turister.
Tidligere i år åbnede Amsterdam, der er verdenskendt for at have flere cykler end indbyggere, nymoderne cykelkældere, som ligger under vandet.
Den første kælder, som ligger under Open Havenfront, et af de mange bassiner, som er forbundet med IJ-floden, der løber gennem Amsterdam. Den har plads til 7000 cykler.
/ritzau/dpa
Andre læser også