AVIZ

Aarhus skal destruere store dele af 9000 paller værnemidler

Folkeskole
Folkeskole (Signe Goldmann/Ritzau Scanpix)

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Det er Aarhus Kommune, som ifølge Aarhus Stiftstidende har ansvaret for værnemidlerne. Holdbarhedsdatoen er ifølge mediet udløbet på en stor del af de værnemidler, som står på to store lagre.

Tidligere i marts er både Region Hovedstaden og Region Syddanmark blevet opfordret til at destruere værnemidler, fordi holdbarhedsdatoen er overskredet.

Ifølge Aarhus Stiftstidende er det Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som foreslår destruktionen af værnemidlerne.

Og fordi holdbarheden er udløbet har styrelsen svært ved at se andre løsninger end at destruere værnemidlerne, skriver mediet.

Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) mener ifølge mediet ikke, at værnemidlerne bare skal kasseres og brændes.

Ifølge ham er der flere organisationer, som har kontaktet kommunens indkøbsafdeling med henblik på at overtage produkterne, oplyser mediet. Derfor har borgmesteren rettet henvendelse til justitsministeriet, som Styrelsen for Forsyningssikkerhed hører under.

Ministeriets pressetjeneste oplyser over for Aarhus Stiftstidende, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) har modtaget et brev fra borgmesteren om at sikre en form for anvendelse. Man vil ifølge mediet kikke nærmere på forslaget.

Borgmesteren mener ikke, at man skal sende udløbne værnemidler videre ud i verden, oplyser han til mediet.

Men Jacob Bundsgaard foreslår over for mediet, at man taler med leverandørerne om den angivne holdbarhed, og får en garanti på, at det kan holde sig længere end det angivne.

– Det er for eksempel lidt påfaldende, at der er sat holdbarhedsdato på 70 procents håndsprit, Det kan vel næppe gå til på så kort tid, siger han til mediet.

Ifølge Aarhus Stiftstidende mener kommunens indkøbsafdeling, at det kommer til at koste 25 millioner kroner at bortskaffe 2,5 millioner liter håndsprit.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere