Det skriver Børsen på baggrund af en aktindsigt fra Energistyrelsen.
14 af indberetningerne drejede sig om droner, mens to drejede sig om skibe. I samme periode i 2021 var antallet af indberetninger nul.
Tilbage i september og oktober sidste år bekræftede Rigspolitiet, at man havde fået henvendelser om droneaktivitet nær gasfelter i Østersøen.
Tobias Liebetrau, der forsker i cybersikkerhed og maritim infrastruktur på Københavns Universitet, siger til Børsen, at det ikke er muligt at sige, om indberetningerne skyldes øget aktivitet eller øget opmærksomhed.
– Nord Stream viste, uanset hvem der står bag, at nogen har viljen til at udføre destruktive angreb mod energiinfrastruktur. Med det in mente er det vigtigt at tage seriøst.
– Det er ikke ensbetydende med, at så snart man ser en drone, har den påmonteret noget sprængstof og er på vej ind i en olieboreplatform, men det er en trussel, vi skal tage seriøst. Ikke mindst på grund af Danmarks involvering i krigen i Ukraine, siger han.
Tobias Liebetrau understreger over for Børsen, at indberetningerne kan komme fra både borgere, virksomheder og myndigheder. Samtidig kan dronerne, der er blevet observeret, tilhøre både private, virksomheder eller danske myndigheder.
Nord Stream-rørledningerne blev ramt af eksplosioner sidste år. De udløste en gaslækage fra rørene, som kunne ses på havoverfladen.
Umiddelbart efter lækagerne oplyste statsminister Mette Frederiksen (S), at de danske myndigheder var af den opfattelse, at der var tale om en bevidst handling.
Det er endnu ikke opklaret præcis, hvad der er sket, og hvem der står bag.
/ritzau/
Andre læser også
