Det mener Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.
– På den ene side er der formentlig brug for en renteforhøjelse eller to mere for at få inflationen under kontrol – og det er, uanset hvordan uroen omkring bankerne udvikler sig, siger han.
– Men centralbanken har nok også overvejet, om man helt skal springe en renteforhøjelse over, ligesom den nu overvejer, om rentetoppen kommer til at ligge lavere, end man troede for bare en måned siden.
Den finansielle verden har været plaget af uro, siden den amerikanske bank Silicon Valley Bank i forrige weekend kollapsede og blev beordret lukket.
Siden er flere andre amerikanske banker blevet kastet ud i et gevaldigt uvejr.
Det gælder blandt andet den regionale bank First Republic Bank, der har modtaget et indskud på knap 211 milliarder kroner fra 11 af USA’s største banker.
Det usædvanlige initiativ har til hensigt at styrke banksektoren.
Per Hansen forklarer, at for store rentestigninger fra centralbanken kan ende med at gøre bankerne nervøse, og som reaktion kan de ende med at stramme kreditvilkårene for eksempelvis boliglån eller forbrugslån.
– Det virker på samme måde som en rentestigning fra centralbanken. Det er med til at trække købekraften ud af kunderne, siger han.
– Derfor overvejer centralbanken nok sit næste træk grundigt, så man undgår en situation, hvor en eventuel recession bliver for dyb.
Ifølge investeringsøkonomen var der mange, som for bare en måned siden spåede, at den amerikanske centralbank ville hæve renten med yderligere 0,5 procentpoint.
Men i kølvandet på uroen er det mere sandsynligt, at den ledende rente i USA hæves med 0,25 procentpoint, mener Per Hansen.
/ritzau/
Andre læser også
