Derfor var den brasilianske geolog Fernanda Avelar Santos særdeles overrasket, da hun fandt foruroligende tegn på menneskelig påvirkning af det ellers på mange måder uberørte landskab.
Blågrønne sten – såkaldte “plastiglomerater” – kunne nemlig findes på øen. Stenene består af små klippestykker, der holdes sammen af plastik.
– Det her er nyt og skræmmende på samme tid, for forurening har nået geologien, siger Santos.
Santos fandt første gang stenene i 2019, da hun rejste til øen i forbindelse med en afhandling om et andet emne – nemlig jordskred, erosion og andre “geologiske risici”.
Hun arbejdede tæt på et naturområde, som er kendt for at være verdens største yngleplads for en truet skildpaddeart, da hun stødte på en større ophobning af de mærkværdigt udseende blågrønne sten.
Overrasket tog hun nogle af dem med hjem til laboratoriet efter en ekspedition på to måneder.
Siden analyserede hun stenene sammen med andre forskere.
De fandt sammen ud af, at stenene kombinerede materialer og processer, som i milliarder af år har været med til at danne sten og klipper på Jorden, med et nyt element: plastikaffald.
– Vi konkluderede, at mennesker nu spiller en rolle i geologiske processer, som tidligere var helt naturlige, såsom dannelse af klipper og sten, siger hun.
Hovedingrediensen i de sten, som Santos fandt, var rester af fiskenet, fandt forskerne ud af.
– Det passer ind i idéen om den antropocæne periode, som forskere taler en del om for tiden. Det er en geologisk æra, hvor mennesker øver indflydelse på planetens naturlige processer, siger forskeren.
Fundene gjorde Santos, som er professor ved Det Føderale Universitet i Paraná, “bekymret” og “oprevet”.
De blev nemlig gjort på en tropisk ø, der i Santos’ øjne “minder om paradis” med mange forskellige arter af blandt andet havfugle, fisk og skildpadder.
Den menneskelige tilstedeværelse på øen udgør i øvrigt kun en mindre brasiliansk militærbase og et forskningscenter.
/ritzau/AFP
Andre læser også
