Det mener Flemming Splidsboel, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
– I det større billede er det et spørgsmål om at ændre spillereglerne i verden. Vi taler meget om verdensordenen, og hvordan vi er ved at skifte fra en orden til en anden, siger han.
For når Xi Jinping selv tager til Moskva, skyldes det, at Kina forventer, at deres forslag til en fredsplan mellem Rusland og Ukraine bliver en succes, mener han.
– Jeg tror, det er, fordi Kina føler, at de nu har tyngden til det. De er engageret så mange steder, og de har fået så stor international tyngde, at de kan kaste sig ind i det her, og det faktisk har noget at bringe med, siger Flemming Splidsboel.
Og det handler i høj grad om Kinas økonomiske styrke, mener han.
– Kina ser det som en mulighed og måske også en pligt at gå ind og bidrage, og måske ændre nogle af de her forhold, siger Flemming Splidsboel.
Senest har Kina været fredsmægler mellem Iran og Saudi-Arabien.
Den styrkede alliance mellem Kina og Rusland, som parterne kalder et strategisk samarbejde, frygter man i Vesten, mener han.
For det er ifølge ham storpolitik. De to lande samarbejder, koordinerer og støtter hinanden i de store spørgsmål.
– Vi ser, at de gennemfører større og større militærøvelser, de har økonomisk samarbejde, energimæssigt samarbejde, teknologi, uddannelse, kultur og så videre, siger han.
Men der er punkter, hvor Kina og Rusland ikke er enige. Kina vil eksempelvis ikke anerkende Ruslands annektering af Krim-halvøen.
Lige som kineserne ifølge Flemming Splidsboel heller ikke anerkender russernes annektering af de østukrainske regioner, eller vil accepterer russisk brug eller trusler om anvendelse af atomvåben i krigen.
– I Rusland er der en opfattelse af, at Kina ikke er 100 procent med Rusland. Det, at de ikke stemmer imod os, betyder ikke, at de nødvendigvis er med os. Sådan plejer man at formulere det i Rusland, siger han.
/ritzau/
Andre læser også
