AVIZ

Frederik Andersen sejrer over Nikolaj Ehlers på amerikansk is

Jets Hurricanes Hockey
Jets Hurricanes Hockey (Karl B Deblaker/Ritzau Scanpix)

Da buzzeren lød efter tredje periode, stod der nemlig 5-3 til Andersens hold fra Raleigh på måltavlen.

Frederik Andersen kunne dermed gå i omklædningsrummet med en sejr, på trods af at han blev passeret tre gange i opgøret.

Først var det canadieren Dylan DeMelo, som udlignede til 1-1, efter at Hurricanes’ Jaccob Slavin havde givet hjemmeholdet føringen.

Dernæst var det Ehlers’ tur. Den 27-årige aalborgenser modtog pucken, efter at have skåret ind i banen fra venstrekanten og lagde den køligt forbi Frederik Andersen i målet.

Schweiziske Nino Niederreiter kom også på måltavlen for Winnipeg Jets, men holdets tre mål var altså ikke nok til at overvinde fritscorende Hurricanes.

Efter Jaccob Slavins åbningsmål kom Brady Skjei, Jack Drury og Jesperi Kotkaniemi på måltavlen – sidstnævnte to gange – for hjemmeholdet.

Andersen og Ehlers var ikke de eneste danskere i aktion.

22-årige Mads Søgaard startede i målet for Ottawa Senators, der klokken 02.00 gæstede Edmonton Oilers.

/ritzau/

Andre læser også