Det skriver Reuters.
Allerede torsdag meddelte regeringen i Georgien, at den ville trække lovforslaget tilbage.
Loven ville pålægge organisationer, der modtager mere end 20 procent i støtte fra udlandet, at registrere sig som “udenlandske agenter”.
Og hvis ikke de gjorde dét, ville de stå over for klækkelige bøder.
Ud over at lovforslaget har mødt voldsom modstand i den georgiske befolkning, er det blevet kritiseret af både EU og USA.
Særligt EU’s syn på den politiske udvikling og situation i Georgien er relevant for den tidligere Sovjet-republik.
Det skyldes, at landet sigter mod at blive medlem af EU.
EU afslog dog sidste år landets forsøg på at opnå status som kandidatland. Georgien fik i den forbindelse at vide, at landet skulle sætte fart på forandringer inden for blandt andet retssikkerhed.
Her ville loven om “udenlandske agenter” være et gevaldigt tilbageskridt.
Parlamentet i Georgien godkendte ved en indledende afstemning det kontroversielle lovforslag tirsdag.
Det antændte protesterne i landets hovedstad, Tbilisi.
Men ved en afstemning fredag stemte 35 parlamentsmedlemmer imod forslaget, skriver nyhedsbureauet AFP. Én stemte for.
Georgiens regeringsparti begrundede torsdag sin kovending med, at regeringen ønsker at mindske “konfrontationen” i samfundet.
Lovforslaget er af kritikere blevet sammenlignet med noget, der kunne komme fra Vladimir Putins styre i Rusland.
Georgien, der var en republik under Sovjetunionen, har en historisk tilknytning til Rusland. Men mange borgere ser hellere, at landet rykker tættere på EU end mod sin store nabo mod nord.
Således har meningsmålinger for nylig vist, at 85 procent af befolkningen ønsker at træde ind i EU.
/ritzau/
Andre læser også
