Det bekræfter en talsmand for Qatars udenrigsministerium fredag på det sociale medie X.
Kort forinden havde talsmanden, Majed al-Ansari, bekræftet, at i alt 24 gidsler, der har været tilbageholdt i Gaza, er blevet udleveret til Røde Kors.
Ud over 13 israelske gidsler har ti thailændere og en filippiner fået lov at rejse ud af Gazastriben, siger han.
Tidligere oplyste Thailands regering, at det drejede sig om 12 thailandske statsborgere.
Qatar har spillet en stor rolle i at mægle i konflikten mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse og få en aftale på plads om udveksling af gidsler og fanger.
Aftalen indebærer også en fire dages pause i kamphandlingerne mellem Israel og Hamas.
Desuden skal foreløbig 50 af de over 200 gidsler, som Hamas holder fanget i Gazastriben, frigives.
Til gengæld skal Israel i denne omgang løslade 150 palæstinensere fra de israelske fængsler.
Det vil ske i løbet af fire dage.
Fredag er de første gidsler og fanger blevet udvekslet.
Mens der er pause i kamphandlinger, vil hundredvis af lastbiler køre ind i Gazastriben med mad, medicin og andre former for nødhjælp.
/ritzau/
Andre læser også