AVIZ

13 israelske gidsler er overdraget til Israels hær

Israel-Hamas agree on temporary truce

Det oplyser en unavngiven sikkerhedskilde til nyhedsbureauet AFP kort før klokken 17 dansk tid.

Inden da blev de overdraget til hjælpeorganisationen Røde Kors.

Gidslerne er kørt med ambulancer til Rafah-grænsen og er kort før klokken 16 dansk tid ankommet til Egypten.

Det rapporterer flere israelske medier ifølge Reuters.

Israels premierministerkontor bekræfter ifølge CNN, at 13 israelske gidsler er blevet frigivet. Det var på forhånd ventet, at 13 gidsler ville blive frigivet fredag, men det var uklart, hvilke nationaliteter der var tale om.

Der er dog blevet frigivet i alt 25 gidsler.

Kort inden frigivelsen af de israelske statsborgere meddelte Thailands premierminister, Srettha Thavisin, således, at 12 thailandske gidsler var blevet frigivet af Hamas.

Senere har en også kilde tæt på Hamas bekræftet, at 12 thailændere er blevet frigivet, skriver nyhedsbureauet AFP.

En unavngiven kilde oplyser til Reuters, at frigivelsen af de thailandske statsborgere er et resultat af en separat aftale med Hamas.

Frigivelserne sker som led i en fangeudveksling med Israel og samme dag, som en våbenhvile i Gaza og Israel er trådt i kraft. Efter planen skal Israel fredag løslade 39 palæstinensere fra israelske fængsler.

Frigivelsen af de israelske gidsler og våbenhvilen er kommet i stand gennem forhandlinger, hvor Qatar har mæglet. Både Qatar og Egypten har mæglet i den aftale, som vedrører thailænderne.

Hamas har indvilget i at løslade i alt 50 gidsler i løbet af de fire dage, som våbenhvilen varer.

På den anden side skal Israel løslade 150 palæstinensiske fanger.

Gidslerne i Gaza har været holdt fanget i næsten syv uger. De blev taget til fange af Hamas, da bevægelsen angreb Israel 7. oktober.

I alt cirka 240 personer med forskellige nationaliteter blev taget som gidsler.

Derudover blev omkring 1200 personer dræbt.

Angrebet udløste en israelsk militæroperation, som ifølge de Hamas- kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har kostet flere end 14.800 palæstinensere livet.

/ritzau/

Andre læser også