AVIZ

Jordan: Fordrivelse af palæstinensere vil være krigserklæring

PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT

Ethvert forsøg på fordrivelse vil være en “rød linje” for Jordan, der vil betragte det som “en krigserklæring”.

Det skriver nyhedsbureauet dpa med henvisning til Jordans nyhedsbureau Petra.

Khasawneh siger, at Jordan ligger på linje med Egypten, når det kommer til denne sag. På grund af frygt for massefordrivelse har både Jordan og Egypten afvist at tage i mod flygtninge fra de palæstinensiske områder, skriver dpa.

Premierministeren udtaler, at alle mulige “løsninger er på bordet”, når det kommer til Jordans assistance i forhold til den “israelske aggression på Gaza og dets efterdønninger”.

Jordan står ifølge Khasawneh sammen med øvrige arabiske lande om at stoppe konflikten i Gaza. 11. november mødes en række lande til topmøde i Saudi-Arabien. Det er ikke specificeret, hvilke lande der her deltager.

Flere end 260.000 er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet tvunget på flugt i Gaza, efter at Israel har sendt adskillige luftangreb ind over det “fuldstændigt belejrede” område.

Lørdag morgen den 7. oktober indledte den militante islamistiske bevægelse Hamas et angreb på Israel.

Siden har Israel gennemført angreb i Gaza og opfordret indbyggerne til at søge mod den sydlige del af området.

Ifølge de israelske myndigheder er godt 1400 israelere blevet dræbt siden overraskelsesangrebet.

Fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza, som er styret af Hamas, lyder det, at 10.022 palæstinensere er blevet dræbt. Heraf er 4104 angiveligt børn.

/ritzau/

Andre læser også