AVIZ

Politi omringer hus til formodet gerningsmand bag masseskyderi

18 Dead After Mass Shooter Goes On A Rampage In Maine

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Manden, som politiet leder efter, er endnu på fri fod. Det drejer sig om den 40-årige Robert Card, som betegnes som “bevæbnet og farlig”.

Han er anklaget for at have slået 18 mennesker ihjel i en bowlinghal og bar. 13 blev såret i masseskyderiet i byen Lewiston.

USA’s præsident, Joe Biden, sagde torsdag, at nationen sørger over “endnu et meningsløst og tragisk masseskyderi”.

Han opfordrede Republikanerne i Kongressen til at hjælpe med at få vedtaget strammere våbenlovgivning.

– Alt for mange amerikanere har nu fået et familiemedlem dræbt eller såret som følge af vold med skydevåben, lød det fra præsidenten.

Det står ifølge AFP ikke klart, om den 40-årige formodes at befinde sig i huset, som politiet har omringet.

Der har tidligere været forskellige meldinger om det nøjagtige dødstal – og op mod 22 døde. Men det tal er altså lidt lavere ifølge myndighedernes seneste meldinger.

Robert Card er uddannet våbeninstruktør og medlem af reserven i den amerikanske hær.

Politiet har som led i efterforskningen delt billeder af en mand i brun hættetrøje med skæg og et semiautomatisk skydevåben fra gerningsstedet.

Antallet af skyderier i USA, hvor fire personer eller flere er blevet dræbt, var 647 i 2022. Prognosen for 2023 er på baggrund af juli måneds tal 679 ifølge tal fra Gun Violence Archive.

Maine ligger i det nordøstligste USA ved grænsen til Canada. Lewiston ligger i Androscoggin County cirka 56 kilometer nord for Maines største by, Portland.

/ritzau/

Andre læser også