AVIZ

Videoer viser væbnet mand på scooter i Bruxelles’ gader

BELGIUM-SHOOTING-CRIME

Videoerne er delt af en lang række medier – herunder den belgiske avis Het Laatste Nieuws og det svenske medie SVT.

På videoerne kan man blandt andet se den mistænkte iklædt orange jakke køre rundt på en scooter med et gevær i hånden.

På et tidspunkt ser han også ud til at jagte to personer ind i en glasbygning.

Andre klip viser ham gå rundt om sig selv, mens han råber eller piller ved geværet. På en af videoerne kan man høre ham råbe “Allahu akbar”, som betyder “Gud er stor” på arabisk. Det skriver SVT.

Den mistænkte gerningsmand har i nattens løb været på fri fod.

Der menes at være tale om en 45-årig tunesisk mand, der opholder sig ulovligt i Belgien. Han har angiveligt lagt en video på sociale medier, hvor han siger, at han stod bag mandagens angreb.

Tirsdag morgen skriver flere belgiske medier, at manden er blevet skudt i Bruxelles. Hans identitet mangler dog fortsat at blive bekræftet.

/ritzau/

Andre læser også