Ifølge politiet kan omkring 60 voldshandlinger den seneste måned knyttes til organiseret kriminalitet i landet.
Det oplyser Sveriges rigspolitichef, Anders Thornberg, på et pressemøde tirsdag formiddag om bandekriminaliteten i Sverige.
– Den seneste måned er en af de mest voldsomme, vi nogensinde har haft i landet, siger han.
Han påpeger, at den seneste tids terrorlignende voldshandlinger “sætter dybe spor i os alle sammen”.
Mens politiet har fået flere ressourcer og muligheder for at komme kriminaliteten til livs, er gerningsmændene begyndt at ændre metode for at udføre de handlinger, de har for øje.
Anders Thornberg fortæller, at flere og flere angreb rettes mod ejendomme, da det bliver sværere at nå sine fjender på gaden.
Han inddrager her blandt andet de seneste 24 timer, hvor syv brande nær Stockholm formodes påsat på under to timer.
/ritzau/
Andre læser også