Sikkerhedsrådet har samtidig udvidet et handelsforbud rettet mod våben, så det nu rammer alle bander i landet. Tidligere var det kun rettet mod enkelte individer.
Kina og Rusland var de eneste i den 15 lande store forsamling, der ikke deltog i afstemningen.
FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde i august, at robust magtanvendelse var nødvendigt for at rette op på de lokale konflikter i Haiti.
Haiti bad allerede for et år siden det internationale samfund om hjælp.
Men FN-landene har været uenige om, hvordan man bedst kunne hjælpe det caribiske land.
I juli tilbød Kenya at sende 1000 politibetjente til landet. Bahamas har tilbudt 150 betjente, mens også Jamaica, Antigua og Barbuda har tilbudt deres hjælp.
Det er ikke umiddelbart klart, hvad der nu er vejen frem i forhold til rent faktisk at få udenlandske styrker på landjorden i Haiti.
USA, som ikke har planer om at sende styrker til Haiti, håber at få opbakning til udsendelsen af en multinational mission til en værdi af 100 millioner dollar, som skal være fokuseret på hjælp til efterretningsarbejde, kommunikation og medicin.
Generelt har der dog været en tøven med at støtte Haitis premierminister Ariel Henrys regering, som er blevet til uden afholdelsen af et valg.
Premierministeren har sagt, at det er umuligt at afholde fair valg i betragtning af den nuværende sikkerhedssituation.
Selv om mandagens initiativ er godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, er det ikke en såkaldt FN-mission.
FN har tidligere haft fredsbevarende styrker udsendt til Haiti efter et oprør i 2004.
Styrkerne forlod landet i 2017 og blev erstattet af en FN-politistyrke, som forlod landet i 2019.
/ritzau/Reuters
Andre læser også
