AVIZ

Tusindvis af ansøgere til varmecheck er blevet afvist

PLUS PFS Vent med at udskifte dit olie- eller gasfyr

Det skriver Energistyrelsen i et nyhedsbrev.

Varmechecken blev politisk aftalt i begyndelsen af 2022. Det er et skattefrit engangsbeløb på 6000 kroner, som i sensommeren sidste år blev udbetalt automatisk til godt 411.000 husstande for at hjælpe dem igennem energikrisen.

Det kom senere frem, at titusindvis af husstande havde fået hjælpen fejlagtigt på grund af en fejl i BBR-registreret.

Samtidig fik mange husstande, der var berettiget til hjælpen, slet ikke en del af den på grund af samme fejl.

Derfor blev der oprettet en supplerede ansøgningsrunde, hvor man selv kunne søge. Anden udbetalingsrunde af den er netop gennemført, skriver styrelsen.

I den supplerende ansøgningsrunde har styrelsen modtaget 34.500 ansøgninger, hvoraf 15.000 netop er afsluttet – men heraf har blot 5500 modtaget tilsagn om udbetaling af varmechecken.

De resterende knap 10.000 har modtaget et afslag.

– Der er nok tale om, at mange ikke på forhånd har sat sig ind i kriterierne for at modtage en varmecheck. Vi har dog set tilfælde, hvor et medlem af en husstand har søgt om varmechecken i den supplerende ansøgningsrunde, selv om husstanden allerede tidligere havde modtaget den.

Det oplyser Ture Falbe-Hansen, der er pressechef i Energistyrelsen, i et skriftligt svar.

Styrelsens vurdering er, at størstedelen af de tilbageværende ansøgninger ikke opfylder kriterierne for at modtage en varmecheck.

Fejlen i BBR-registreret betød, at flere borgere for eksempel stod registreret med et gasfyr, selv om de for længst havde udskiftet dem.

I alt er der ifølge Statsrevisorerne blev udbetalt forkerte varmechecks for 147 millioner kroner.

Energistyrelsen forventer, at kunne afslutte sagsbehandlingen af langt de fleste ansøgninger i den supplerende runde ved udgangen af i år.

/ritzau/

Andre læser også