AVIZ

Tiltale: Offer for menneskehandel fik tatoveret bagmands navn på ryggen

Politi
Politi (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det hævder anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi, som har rejst tiltale mod to mænd og en kvinde.

En af kvinderne fik tatoveret den formodede bagmands navn på ryggen. Det var tegn på, at han ejede kvinden, mener anklagemyndigheden.

Anholdelser og fængslinger skete i december og januar. Den påståede hovedmand, der er 36 år, blev i januar udleveret fra Frankrig.

I en pressemeddelelse onsdag udtaler senioranklager Cecilie Bak, at sagen adskiller sig fra andre, fordi man har fået fat i den formodede hovedmand.

– Der er tale om et større organiseret netværk omkring menneskehandel og prostitution, og det er meget voldsomme ting, kvinderne i denne sag er blevet udsat for, siger hun.

Sagen er blevet efterforsket af politi i flere lande.

Angiveligt blev kvinderne tvunget til prostitution flere steder i Storkøbenhavn, herunder i Hvidovre.

Det bliver Retten i Glostrup, som skal afgøre sagen, men endnu er der ikke fastsat datoer for retsmøder.

/ritzau/

Andre læser også