Det siger Jane Alrø Sørensen, som er generalsekretær i Bedre Psykiatri. Foreningen hjælper pårørende til folk med psykiatriske diagnoser – heriblandt forældre.
Foreningen ser primært to grunde til, at udviklingen er, som den er.
– Den ene er, at man er blevet væsentligt bedre til at se de børn og hjælpe de børn, som har brug for psykiatrien.
– Den anden udvikling er, at det at få en diagnose i kommunerne ofte er adgangsbilletten til at få hjælpen til de udfordringer og den mistrivsel, som man kan se ved barnet som følge af den psykiske sygdom, siger Jane Alrø Sørensen.
Peder Hvelplund, som er sundheds- og psykiatriordfører for Enhedslisten, kalder det problematisk, at det kræver en diagnose at få hjælp.
– Vi skal jo helst kunne hjælpe, inden det udvikler sig til noget, som skal diagnosticeres.
– Men samtidig er der jo også unge mennesker, som netop får en diagnose, som sikrer, at de kan få hjælp i det psykiatrisk system.
Han foreslår at investere i et lavtærskel-tilbud, som kan sikre, at der tidligt kan sættes ind med hjælp og forebygge, at problemer udvikler sig til en reel diagnose.
– Men hvor vi samtidig sikrer, at vi har ressourcer til dem, som reelt har behov for hjælp i det psykiatriske system, siger Peder Hvelplund.
Det var Kristeligt Dagblad, der søndag aften refererede rapporten fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, som viser, at 73.220 børn og unge under 18 år var 1. januar i år registreret med en psykiatrisk diagnose. Det er ifølge avisen 6,33 procent i aldersgruppen.
For ti år siden havde 54.130 børn og unge under 18 år en diagnose. Det svarede til 4,55 procent af aldersgruppen.
Jane Alrø Sørensen er ikke overrasket over tallene for udviklingen.
– Aldrig har så mange desperate forældre kontaktet vores rådgivning for at få hjælp til at komme i dialog med psykiatrien – for at få hjælp til deres børn, siger generalsekretær Jane Alrø Sørensen.
Peder Hvelplund beskylder regeringen for ikke at have den tilstrækkelige vilje til at gå i gang med investeringer i psykiatrien.
– Det er jo noget, som allerede er beskrevet i den psykiatrihandlingsplan, som der ligger i det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen.
– Men vi mangler simpelthen, at regeringen begynder at handle og konkret anviser finansiering, så vi kan komme i gang med implementeringen. Og det viser de her tal jo med al mulig tydelighed, at det haster, siger han.
/ritzau/
Andre læser også
