AVIZ

Det Etiske Råds anbefalinger til abortregler kommer til efteråret

Positiv graviditetstest
Positiv graviditetstest (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Det oplyser både Sundhedsministeriet og Det Etiske Råd til Ritzau.

Da formanden for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard, i december sidste år oplyste til Jyllands-Posten, at rådet ville vurdere de danske abortregler for første gang siden 2007, var forventningen, at de nye anbefalinger ville komme til sommer.

Fra Sundhedsministeriet lyder det nu, at anbefalingerne kommer i september. Det Etiske Råd oplyser, at det bliver sidst i september eller starten af oktober.

I Danmark er det muligt at få en abort før udgangen af 12. graviditetsuge. Dermed har Danmark en af de mest restriktive tidsgrænser for abort i Vesteuropa.

Abortgrænsen blev fastsat for over 50 år siden.

Regeringen afventer Det Etiske Råds anbefalinger, før den vil tage stilling til abortgrænsen.

Men eksempelvis Enhedslisten har foreslået, at grænsen rykkes til 22. graviditetsuge, mens flere fagfolk har argumenteret for, at grænsen bør være mellem 18 og 22 uger.

På dele af de danske abortregler er regeringen dog kommet Det Etiske Råd i forkøbet.

24. maj, hvor 50-året for fri abort i Danmark blev markeret, meddelte ligestillingsminister Marie Bjerre (V), at regeringen vil ændre aldersgrænsen for fri abort i Danmark, så piger fra 15 til 17 år kan få en abort uden forældres samtykke.

I dag er aldersgrænsen 18 år for abort uden samtykke. I nogle tilfælde kan abortsamrådene dog tillade abort uden om pigens forældre.

Ritzau har spurgt Sundhedsministeriet, hvornår ændringen skal træde i kraft.

Her lyder det, at “det indledende arbejde er påbegyndt”, og at regeringen afventer Det Etiske Råds anbefalinger.

– Rådets anbefalinger kommer i september og kan give anledning til et større gennemsyn af abortreglerne og heraf eventuelle forslag til yderligere lovændringer, skriver ministeriet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere