AVIZ

Russisk forsvarsminister indrømmer mangel på kampvogne

(-/Ritzau Scanpix)
(-/Ritzau Scanpix)

Det skete under et besøg på en militærfabrik i det vestlige Sibirien, skriver avisen The Guardian.

Derfor er en forøgelse i produktionen ifølge Sjojgu nødvendig “for at dække behovet for de russiske styrker, der udfører den særlige militæroperation”.

Udtrykket “særlig militæroperation” er den russiske præsident Vladimir Putins betegnelse for krigen i Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet AFP fandt besøget sted lørdag.

Tidligere på ugen kom Putin ifølge The Guardian med en udtalelse i stil med Sjojgus, om at militæret mangler tilstrækkeligt med “højpræcisionsammunition, kommunikationsudstyr, luftfartøjer, droner og så videre”.

Tirsdag offentliggjorde Rusland videoklip af, hvad der tilsyneladende var tyskproducerede Leopard-kampvogne og amerikanske Bradley-kampvogne, som de invaderende styrker har kapret under kampe med ukrainere.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke været i stand til at bekræfte, hvor og hvornår optagelserne er fra.

Det russiske forsvarsministerium hævder, at kampvognene, som Vesten har leveret til Ukraines forsvarskamp, blev kapret i Zaporizjzja i det sydlige Ukraine.

Hanna Maljar, en ukrainsk viceforsvarsminister, sagde fredag i et interview med The Guardian, at ukrainske styrker for tiden gør landvindinger.

– I praktisk talt alle sektorer syd på, hvor vores styrker angriber, har de opnået taktiske succeser. De rykker gradvist frem. På nuværende tidspunkt er de fremrykket op til to kilometer hver vej, sagde hun.

Rusland hævder, at den ukrainske modoffensiv har slået fejl, men Ukraine insisterer på, at det har generobret flere områder og omkring 100 kvadratkilometer af sit retmæssige territorie.

/ritzau/

Andre læser også