Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dermed forbliver den toneangivende rente i et interval på mellem 5,00 og 5,25 procent.
Der ventes dog yderligere stigninger senere på året.
Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, ser det som et tegn på, at de mange renteforhøjelser har haft en effekt, men også at centralbanken vil se tiden an.
– Alligevel markerer dagens manglende tryk på renteknappen, at man er nogenlunde fortrøstningsfuld om, at kampen mod den højeste inflation i 40 år er på rette vej til at blive vundet – uden dog at være for selvsikker, siger han i en skriftlig kommentar.
Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret. Høj inflation har over en længere periode været et stort problem mange steder.
For at bekæmpe inflationen kan banken hæve renten og dermed forhøje prisen på at låne penge og investere.
Dermed forsøger man at lægge en dæmper på økonomien og inflationen, men risikoen er, at det lægger for stor en dæmper på økonomien.
Det er netop den balancegang, centralbanken forsøger at gå, forklarer Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv.
– Fed (centralbanken, red.) ønsker at undgå en hård landing for amerikansk økonomi, og flere renteforhøjelser øger risikoen for recession, siger han i en skriftlig kommentar.
– På den anden side skal Fed have hånd om det store underliggende prispres. Det er en balancegang, som nærmest er mulig at ramme perfekt, fortsætter han.
Dagens rentemeddelelse gjorde en ende på en stime med ti på hinanden følgende rentestigninger.
De har været indført siden marts 2022 som en reaktion på den højeste inflation i 40 år. Fire gange sidste år hævede den amerikanske centralbank endda renten med 0,75 procentpoint, skriver Reuters.
De amerikanske aktiemarkeder har umiddelbart reageret på onsdagens melding med fald.
/ritzau/
Andre læser også
