AVIZ

Michelinstjerner i provinsen glæder og overrasker madanmelder

FINLAND-FRANCE-GASTRONOMY-MICHELIN
FINLAND-FRANCE-GASTRONOMY-MICHELIN (Mikko Stig/Ritzau Scanpix)

Han henviser til Domæne i Gødstrup lidt uden for Herning, Grand Royal i Vejle, Tri i Agger i det vestjyske og Villa Vest i Lønstrup i Nordjylland.

Hvor Michelinguiden før har været lidt enøjede i fokussen på restauranter i de store byer, lægges der nu også mærke til dem i de mindre, siger Troelsø:

– Jeg havde ikke troet, at så mange af dem ville få en, og jeg synes, det er superpositivt, at vi har fået provinsen med.

– Det har altid været svært med provinsen. I mange år var det kun København, der kom med. Så kom Aarhus og Henne Kirkeby Kro (i Vestjylland, red.), men at finde de små byer, der ligger langt væk fra storbyerne, har været svært.

Provinsfokussen glæder også Pia E. Voss, administrerende direktør i Horesta, brancheorganisation for restauranter og hoteller i Danmark.

– Det er utrolig glædeligt, at endnu flere restauranter i provinsen er kommet i søgelyset hos Michelin. Nord, vest og syd for hovedstaden findes der mange spændende spiseoplevelser på et meget højt gastronomisk niveau.

– De skal ses og anerkendes på præcis samme måde, som restauranterne i hovedstaden bliver det, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Den store danske vinder mandag aften må dog siges at være Koan, der ligger på Langelinie i København. Den går fra nul til to stjerner.

Restauranten rammer ifølge Ole Troelsø tiden med sin koreanske inspiration.

Faktisk har han svært ved at pege på skuffelser ved dagens uddeling.

– Jeg kan ikke se hullerne i osten. Man kan godt tale om, at man burde give tre stjerner til Alchemist og Jordnær. Men det havde jeg ikke troet på, for det er ikke deres tur endnu, siger anmelderen.

/ritzau/

Andre læser også