AVIZ

Svensk politi vil have krisekommission for at stoppe voldsbølge

Flowers and candles lay on the ground after a shooting in Stockholm
Flowers and candles lay on the ground after a shooting in Stockholm (Tt News Agency/Reuters)

Det kommer efter en blodig weekend i en forstad til Stockholm, hvor to mennesker blev dræbt af skud. Et af ofrene var en 15-årig dreng.

Politiforbundet ønsker en bredt sammensat kommission, der ved fælles kraft kan lave en handlingsplan.

– Vi har virkelig brug for at samle kræfterne i hele samfundet. Det er ikke nok med politiet, siger forpersonen for politiforbundet, Katharina von Sydow.

Hun tilføjer, at hendes kolleger i politiet gør et “fantastisk arbejde”.

– Mange er anholdt og fængslet, men det hjælper jo ikke, siger Katharina von Sydow.

– Tilgangen af nye kriminelle må stoppes.

Hun mener, at det er vigtigt at se på, hvad der kan gøres af forebyggende arbejde og at sikre, at de sociale myndigheder “fungerer og kan agere”.

– Vi har længe talt om vægtning af forskellige former for forebyggende arbejde. Men der er noget, der ikke når frem, så der reelt kommer konkrete tiltag og værktøjer, siger von Sydow.

Hun og det øvrige politiforbund er kritiske over for de politiske partiers “mundhuggeri og positionering” om volden.

– Generelt taler man om, hvad de andre ikke har gjort. Vi kommer ingen vegne på den måde. Vi bliver nødt til at sætte os ned sammen og tale om, hvad vi skal gøre fremover, siger von Sydow.

– Det er den samlede kundskab, der kan føre os fremad. Ikke at man forsøger at score politiske point på, at vi har en ekstremt alvorlig situation, siger hun og opfordrer regeringen til at tage et initiativ.

Politiets statistikker viser, at skyderier stort set er blevet hverdagskost i Sverige.

Fra årsskiftet og til udgangen af maj var der 144 skyderier i Sverige. Det er i gennemsnit omkring ét om dagen.

Foreløbig er mindst 20 mennesker blevet dræbt i skyderier i Sverige i år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I 2022 blev der registreret 391 skyderier, der resulterede i 62 dræbte, viser politiets tal. Året inden var der 46 skuddræbte.

De fleste skudepisoder menes at være banderelaterede.

Sveriges konservative regering kom sidste år til magten på løfter om blandt andet at sætte en stopper for den vold, der har rystet landet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere