AVIZ

Mette Frederiksen skal tale klima i Sydafrika og Namibia

U.S. President Biden meets with Danish Prime Minister Frederiksen at the White House in Washington
U.S. President Biden meets with Danish Prime Minister Frederiksen at the White House in Washington (Evelyn Hockstein/Reuters)

De skal besøge Namibia og Sydafrika, meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– En af vores generationers største udfordringer, klimakrisen, er noget, vi skal finde fælles løsninger på. Sydafrika og Namibia har begge stort potentiale for den grønne omstilling, og de vil gerne, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

– Sidste år indgik Danmark og Sydafrika et Grønt Strategisk Partnerskab, der er et stærkt fundament for fælles løsninger på klima- og energikrisen, som vi skal arbejde videre på.

– Også Namibia er en frontløber, som har store grønne ambitioner. Det er muligheder, vi skal gribe, siger hun.

Mette Frederiksen og Mark Rutte skal i Namibia besøge landets præsident, Hage Geingob, og senere besøger duoen den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa.

Mette Frederiksen ser Namibia og Sydafrika som vigtige partnere i kampen for international fred, frihed og sikkerhed.

– De har samtidig nogle af verdens bedste forudsætninger for udbygning af vedvarende energi, som er en vigtig del af den globale grønne omstilling, siger statsministeren.

– Krigen i Ukraine har haft store konsekvenser for lande verden over, ikke mindst på det afrikanske kontinent.

– Vores fælles dansk-nederlandske besøg til Namibia og Sydafrika er et vidnesbyrd om det europæiske ønske om et styrket samarbejde og partnerskab siger hun.

/ritzau/

Andre læser også