AVIZ

Nordkoreansk diktator sender Putin sin fulde opbakning

FILE PHOTO: The 7th enlarged plenary meeting of the 8th Central Committee of the Workers'' Party of Korea (WPK) in Pyongyang
FILE PHOTO: The 7th enlarged plenary meeting of the 8th Central Committee of the Workers'' Party of Korea (WPK) in Pyongyang (Kcna/Reuters)

Det fremgår af en meddelelse fra den nordkoreanske leder mandag, der er Ruslands nationaldag.

Udtalelsen, der er offentliggjort af Nordkoreas statslige nyhedsbureau KCNA, nævner ikke direkte Ruslands invasion af Ukraine.

Til gengæld hylder Kim Jong-un Putins “korrekte beslutning og vejledning … om at forpurre de fjendtlige styrkers ‘stigende trusler'”.

Beskeden er blot den seneste af flere støtteerklæringer fra Nordkorea, siden Rusland begyndte sin invasion af Ukraine i februar 2022.

Nordkoreas folk, står der også i udtalelsen, giver sin “fulde støtte og solidaritet til det russiske folk i deres altomfattende kamp for at implementere det hellige formål for at bevare deres suveræne rettigheder”.

Ved brug af den i høj grad samme retorik som Rusland har Nordkorea tidligere beskrevet krigen i Ukraine som en amerikansk “proxy-krig” med det formål at ødelægge Rusland.

Med det skal forstås, at Nordkorea mener, at krigen i virkeligheden er orkestreret af USA for at svække stormagtsrivalen Rusland. Det har USA adskillige gange afvist.

USA anklagede i januar Nordkorea for at forsyne raketter og missiler til den paramilitære Wagner-gruppe, som kæmper på russisk side. Det har Nordkorea afvist.

Senere, i marts, hævdede USA at have bevis for, at Rusland var klar til at bytte våben til brug i Ukraine for forsyninger af mad til udpinte Nordkorea.

Som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd har Rusland i lang tid været imod at øge presset på Nordkorea, der er blevet pålagt adskillige sanktioner fra både FN og Vesten på grund af sit atomvåben- og missilprogram.

/ritzau/AFP

Andre læser også