AVIZ

Omstridt slankemiddel udskrives langt oftere i rige kommuner

Wegovy
Wegovy (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af tal for udskrevne recepter i blandt andet Gentofte Kommune og Lolland Kommune.

Gentofte Kommune har den laveste andel af svært overvægtige målt i BMI, nemlig 8,5 procent.

Her blev der i perioden fra december 2022 til marts 2023 udskrevet 19,7 recepter på Wegovy for hver 1000 indbyggere, skriver avisen.

I Lolland Kommune blev der udskrevet 12,6 recepter per 1000 indbygger i samme periode. 24,7 procent af indbyggerne falder her ind under kategorien svært overvægtige.

Det betyder, at selv om andelen af overvægtige Lolland Kommune er tre gange så stor som i Gentofte Kommune, bliver der udskrevet langt flere recepter i sidstnævnte.

Tallene overrasker ifølge Kristeligt Dagblad ikke Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved analyseinstituttet Vive, fordi borgere netop selv skal betale for slankemidlet.

Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, der er lektor i sundhed og samfund ved RUC, siger, at de mest ressourcestærke borgere generelt får bedre behandling.

– Det er generelt de rigeste, som får mest behandling. Også mest af den behandling, som de i virkeligheden risikerer at blive skadet af, eller som de ikke har nogen gavn af. Men de er bedre til at tale deres sag. Sundhedsvæsenet er indrettet af højtuddannede mennesker. Det gør det nemmere at navigere i, hvis man selv er højtuddannet, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Kristeligt Dagblad har slankemidlet fået titusindvis til at opsøge praktiserende læge eller onlineklinikker.

Wegovy er godkendt til personer med BMI over 30 eller 27, hvis det er kombineret med andre helbredsproblemer.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere