AVIZ

Motorcykelkører dør i ulykke efter sin hurtigste omgang

Spain Motorcycle Grand Prix
Spain Motorcycle Grand Prix (Alberto Saiz/Ritzau Scanpix)

Det skriver mediet BBC.

Den 46-årige var den hurtigste spanier nogensinde til at konkurrere i løbet, der anses som det farligste i verden.

Siden 1911 er 267 personer blevet dræbt under Isle of Man TT, der køres på lukkede offentlige veje på den selvstyrende britiske ø i det Irske Hav.

– Isle of Man TT sender sine tanker til Raul’s familie, venner og kære, lyder det i en udtalelse fra motorcykelløbets arrangør.

Ulykken skete ifølge BBC på den alpine sektion af den sidste af tre omgange under tirsdagens ræs.

Raul Torras Martinez fik sin debut i løbet i 2017 og opnåede sidste år sit bedste resultat med en 15.-plads.

Netop tirsdag kørte han sin hurtigste omgang nogensinde med en gennemsnitlig fart på 202 kilometer i timen.

Hver omgang er ifølge mediet Motul på 61 kilometer.

Spanieren var også en regelmæssig deltager i løbene North West 200 og Ulster Grand Prix i Nordirland.

Isle of Man TT er i klassen Supertwin, der køres med tocylindrede 700 cc motorcykler.

Løbet køres hvert år over to uger omkring starten af juni.

/ritzau/

Andre læser også