Sådan lyder det ifølge KNR fra Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, på et pressemøde i forbindelse med tirsdagens møde i det nyetablerede kontaktudvalg.
– Løsningen er kommet på, at vi sammen finder den bedste løsning. Vi har hvert vores udgangspunkt på, hvordan den post skal besættes, siger han.
Det er uvist, præcis hvad landsstyreformanden mener med det.
Múte Egede sendte for nylig i Politiken en direkte kritik med adresse til den danske regering generelt og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i særdeleshed.
Et af de forhold, der har skabt størst irritation i Grønlands landsstyre, er Lars Løkkes udnævnelse af en arktisk ambassadør.
Her valgte han en dansk diplomat. Grønland havde forventet en grønlænder som arktisk ambassadør.
/ritzau/
Andre læser også