AVIZ

29-årig varetægtsfængsles for trafikdrab på fireårig

Blomster til minde om fire-årig pige trafikdræbt pige

Det skriver B.T., som er til stede ved grundlovsforhøret.

Manden er blevet sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

– Jeg finder, der er en særlig bestyrket mistanke om, at du har påkørt pigen, der er blevet dræbt, lyder det ifølge TV2 fra dommeren, da den sigtede mand bliver varetægtsfængslet.

Ifølge B.T. er den 29-årige mand sigtet for ikke at have holdt tilbage for pigen og undladt at optræde hensynsfyldt og udvise agtpågivenhed.

Politiet skriver ifølge B.T. også i sigtelsen, at det mener, at manden var påvirket af THC, som er det aktive stof i Cannabis.

Den sigtede mand nægter sig skyldig, og han afviser, at han stak af fra ulykkesstedet, skriver TV2.

– Jeg havde ikke kørt videre, hvis jeg havde ramt sådan en lille pige, sagde den sigtede under grundlovsforhøret ifølge mediet.

Ulykken skete i krydset mellem Holmbladsgade og Hessensgade på Amager tirsdag eftermiddag omkring klokken 17.15 tirsdag.

Ifølge Ekstra Bladet blev pigen erklæret død under en time senere på Rigshospitalet.

Pigen var ude at gå med sin far, skriver mediet.

Retten valgte at nedlægge navneforbud i sagen, så det er strafbart at offentliggøre oplysninger, som kan identificere den afdøde pige.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere