AVIZ

24-årig sigtet for drab på to kvinder i Aarhus er løsladt

Retsmøde om bilist der bragede gennem Frederiksgade i Aarhus

Det oplyser mandens advokat, Niels Lyhne, til Århus Stiftstidende, hvori det også fremgår, at advokaten forventer, at sigtelserne for drab bliver frafaldet.

– Sigtelserne for drab er ikke formelt frafaldet, men jeg forventer, at det snart vil ske, siger Niels Lyhne i en pressemeddelelse, der er sendt til Ritzau.

Manden blev anholdt i begyndelsen af september, efter at en 18-årig kvinde blev fundet livløs på hans adresse i Aarhus Vest. Hun afgik senere ved døden.

Politiet betegnede det i første omgang som et mistænkeligt dødsfald, men senere blev manden sigtet for drab, der formentlig var sket ved forgiftning.

Den 24-årige blev i samme omgang sigtet for et drab på en anden kvinde på 23 år.

Hun blev ligeledes fundet livløs på hans adresse den 24. juli. Fire dage senere døde hun.

Politiet har tidligere udtalt i en pressemeddelelse, at det er af den opfattelse, at manden havde et forudgående kendskab til de to kvinder.

– Lige fra min klient blev varetægtsfængslet i grundlovsforhør 4. september, har det været klart, at dødsfaldene skete i et misbrugsmiljø, og der har ikke været nogen beviser for, at min klient har forsøgt at slå kvinderne ihjel, skriver Niels Lyhne.

– Både sigtelserne, varetægtsfængslingen og forlængelsen heraf har derfor ikke været rimelige.

Østjyllands Politi bekræfter, at manden er blevet løsladt, men at sigtelsen mod manden opretholdes.

Politiet afviser over for Ritzau at uddybe det nærmere.

– Efterforskningen har ikke bestyrket, at der er tale om to forsætlige drab, skriver politiet i en pressemeddelelse.

– Østjyllands Politi har derfor vurderet, at der ikke længere er behov for varetægtsfængsling af manden, som blev anholdt den 3. september.

Samtidig skriver politiet, at det fortsætter efterforskningen i sagen.

– Når politiet har afsluttet efterforskningen, vil anklagemyndigheden vurdere, i hvilket omfang der skal rejses tiltale i sagen, skriver politiet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere